Panikken herinde er til at tage og føle på.
Den her trup, som åbenbart slet ikke er konkurrencedygtig, har lige leveret det største trofæ i fodbold og spilet med om PL-titlen til sidste kampdag. Det er en trup, hvor de fleste spillere lige nu bevæger sig ind i den alder, som nogle beskriver som peaket for en fodboldspiller (26-29). Det er en trup, hvor "marginal-spillere" som Shaqiri, Origi og Matip leverede stort, når der var brug for det. I Shaqiri's tilfælde med bedre mål/assist stats end eksempelvis Man City's dyrt købte Mahrez.
Og truppen ledes af en mand, som foreløbig har gjort spillerne bedre, end de var, før de mødte ham. En mand hvis idéer, ledelsesstil, karisma og beslutninger har medført,, at Liverpool lige nu igen er en storklub. Her i dette transfervinduet er hans beslutninger så ikke længere kompetente, og der drages paralleller til hans sidste tid i Dortmund, hvor han kontinuerligt måtte se sine bedste spillere forsvinde.
Jeg skal ikke påstå, at truppen ikke vil have større sandsynlighed for en titel, hvis der blev købt en ny spiller. Det er da meget muligt. Men når det ikke er gjort, så tror jeg, at det er, fordi Klopp ikke mener at det nødvendigvis vil styrke os, eller at den rigtige spiller ikke er til salg endnu ( #mbappe2020
).
Uanset hvad, så forstår jeg ikke panikken herinde. De fleste andre sæsoner har vi været i panik, fordi vi skulle erstatte en vigtig spiller. Denne sæson kører vi bare videre med de CL-vindere, som allerede er inde i Klopps systemer og taktiske krav. Jeg tror ikke et sekund på, at vi kommer til at stå stille, bare fordi vi ikke har købt nye spillere.