LarsU skrev:
Jeg er bange for, at det ikke har noget med alder at gøre, at jeg har svært ved at få mening ud af din sætning. Du skriver, at vi er ude i en debat - men du præsenterer kun én holdning. Det er der jo ikke meget debat over. Hvis din sætning skal give mening, så skal den modsatte holdning vel også præsenteres? Med mindre der ligger et eller andet underforstået i din sætning, som jeg simpelthen ikke fanger.
Jeg præsentere skam ikke en holdning, men frembringer blot et spørgsmål, udfra essensen der fremkommer af ganske fine holdninger fra de involverede debattører. Men spørgsmålet kommer af, frasen omkring alt var meget bedre i gamle dage.
Tror ikke der er så meget at forstå, andet end når man bliver ældre og nyere ændringer påvirker det billede man ellers havde af fodboldforandres, så forsvinder den romantik man selv har opbygget over længere tid, til det man forventer.
Igen der er ikke så meget at forstå over det.
Skal jeg selv komme med mine forhold til emnet, så viser udviklingen - desværre for nogle - det er denne vej det går. Større klubber bliver større, og afstanden til mindre klubber forstørres. God fodbold kan der sagtens foregå mellem klubber af forskellig rang/størrelse. Også selvom man ikke selv kender halvdelen af de spillere der prøver ihærdigt at trille rundt med den lille runde. At se en Götze udvikle sig og udfolde sig i Champions League nu, er vel en gave til fodbolden. Ligeså vi får et par år siden kunne henrykkes af ukendte Zenit med rigtig gode spillere vi ikke før anede hvem var. Christian Eriksen er også et ganske fint eksempel.
At du først ser spændingen komme ved knockout kampene, henviser også du ser mere interesseret på, det der bliver en vinder og en taber ud af direkte indbyrdes opgør. Ganske som det gjorde før indførelsen af Champions League. I Champions League er det oftest de større hold der er at finde, da de for det meste har de bedste spillere, og indbyrdes er stærkere end de hold der ikke er ligeså store. Men selv i Champions League findes der overraskelser og der findes hold, der når længere end større klubber. Der findes klubber der i de indbyrdes opgør med større klubber, vinder samlet.
Tror også det spiller ind, at ens favorithold ikke er med i Champions League, for finde det interessant at følge med i. Men omvendt, så finder jeg personligt ud af, der er andet fodbold en mit ellers elskede Liverpool FC. Og finder det ligeså interessant at se nye stjerne og se udviklingen af mere rutinerede hold. Jeg nyder at se en kamp mellem Chelsea vs Valencia, eller Villarreal vs Napoli eller Inter vs Lille, da præmisen for mig er blot at jeg skal se noget fodbold. Spændingen er måske ikke som at se Bayern München vs Man City eller Barcelona vs Milan, men interessen er ligeså stor. Kommer vi til Knockout fasen, synes jeg spillet er blevet en tand for meget taktisk og derfor lidt mere kedeligt.
Som Champions League er udformet, ser jeg som de bedste der pt. er. Vi kan ikke gå tilbage til ren Knockout turnering. Det vil de store hold ikke gå med til. Vi kan ej heller gå hen og få en europæisk liga med x antal hold, hvor der spilles ude og hjemme. Her vil der være endnu flere mindre interessante opgør end ved gruppe kampene i Champions League.
Den romantik der er blevet opbygget dør ud, ved vores egen mæthed og vores interesse for den almene fodbold er dalene, i forhold til vores egen udvikling i livet. Interesserne flytter sig hen over tid. Det samme med forumet her, hvor man ser flere og flere ældre skribenter bliver mindre og mindre aktive, da deres interesse flyttes.
At Mr. Ayre forslår noget, der vil vække Liverpool FC nogle goder i forhold til andre klubber, ser jeg blot som Mr. Ayre ser på udviklingen for Liverpool FC som helhed. Ikke om det generelt er godt for fodbold i Premier League. Jeg er sikker på Mr. Ayre ikke er interesseret i hvorledes økonomien hænger sammen i andre klubber end, hvorledes den hænger sammen for Liverpool FC. Det er jo Liverpool FC der er arbejdsgiver for ham, og han følger Liverpool FCs interesser, og vil forøge udviklingen her og sørge for vækst.
Ser man en fordel, skal man også forsøge at udnytte den. Det er vel det Mr. Ayre prøver.