Leeds United FC - LFC >> Kamptråden Premier League runde 15
: fredag, 05. dec, 2025 19:28

Indgangsbøn:
Udebane mod The Real United! I de gode gamle dage i starten af 70'erne var det en tur alle hold frygtede, for der ventede Don Revies "Dirty Leeds" med hårde hunde som Billy Bremner, Jack Charlton og Johnny Giles. Det var kampe, hvor der nogen gange blev udvekslet håndmadder med knyttede næver, som i Charity Shield kampen 1974, hvor Kevin Keegan og Billy Bremner blev udvist for en decideret fight! Keegan var minutter for inden blevet slået rent i græstæppet af et højre hook fra Johnny Giles, som IKKE EN GANG BLEV UDVIST
Jer, som ikke har let til tynd mave, kan måske tåle at se hvodan The Real United bar sig ad mod Chelsea via linket her:
https://www.youtube.com/watch?v=6bwjN2B3wlU
Bemærk, at de kom tidligt ud ad starthullerne, og allerede scorede til 1-0 i 3. minut!!
Statistik i PL sæsonen indtil nu:

Nr. 17 mod nr. 9 i tabellen, men jeg tror det bliver en meget lige kamp.
All time indbyrdes statistik i PL:

LFC har vundet 60% af alle kampe imellem de to klubber i PL.
Resultater i de 5 sidste indbyrdes opgør i PL:

3 LFC sejre, 1 uafgjort og 1 sejr til Leeds.
Formbarometer PL:


Den der Leeds sejr over Chelsea i midtugen bekymrer mig altså, for det er lige sådan en kamp og modstander, som LFC pt har det aller sværest imod.
Liverpool
Så hvordan stiller vi så op? Tjah Kongen af 1:1 skal i hvert fald på mål, selv om han sidst måtte have hjælp fra en uventet kant, i form af Årets Tilbageløb fra en LFC spiller udført af Chiesa. Tænk hvis hans fight og attitude kunne forplante sig permanent til resten af truppen.
4-mands forsvaret tror jeg med sikkerhed at Konaté - VVD - Kerkez tar' de 3 pladser. HB er mere tvivlsom. Joe Gomes fik et slag i Sunderland kampen, men har trænet med i dag. Conor Bradley har trænet med hele ugen, og meldes klar til at være i truppen, og jeg tror sgu den unge nordirer får chancen fra start.
På midten håber jeg Wirtz er klar til at starte igen, og at mac Allister snart får fundet lidt form igen. For vi får brug for noget argentisnk stål på midten, hvor Curtis Jones fylder for lidt i en kamp der lugter langt væk af fysiske dueller non stop. Gravenberch starter selvfølgelig også, men jeg håber han snart husker igen, hvordan det er han laver de der vidunderlige modtagelser/180 graders vendinger med bolden, hvor han rask væk sætter 1-2 mand fuldstændig af.
Vores bedste spiller har jeg gemt til at få tjansen som inverted wing på højre siden. Szoboszlai og Wirtz kan så meget sammen, og Mo Salah skal ikke udtages til holdet på basis af hans præstationer frem til april 2025. Samtidig ved vi jo også, at Gakpo altid starter, og så bliver vi altså nødt til at starte med den mest formstærke spiller vi har på toppen, og det er Ekitiké, som bevæger sig langt bedre rundt på banen og deltager væsentligt bedre i spillet end Aleksander Isak. Isaks tid skal nok komme, men det er ikke lige nu.
Så mit bud ser sådan her ud:

HIT me..... song Ian Dury sang!
