Robbie_God_Fowler skrev:Jeg kan slet ikke forstå, at Henderson og Shelvey nævnes som mulige erstatninger for Lucas. De er langt fra defensive midtbanespillere, men har i stedet deres forcer i positionen som central/offensiv midtbane. Den eneste spiller, som jeg ser kan løse rollen som 6'er er Spearing. Adam, Shelvey, Henderson og Gerrard har ikke de defensive kvaliteter til at udføre den rolle.
Af den grund anser jeg det også for essentielt, at vi henter en erstatning for Lucas, eller en backup til Spearing. Om det så bliver en permanent signing, eller en låneaftale afhænger af så meget - underforstået hvilken spiller vi taler om.
At nævne Jorden Henderson og Jonjo Shelvey er fordi det er de spillere vi har i truppen. Og ja, det er andre typer end Jay Spearing og Lucas. Men med små ændringer i spilkonceptet og anvendelsen af to centrale midtbanespillere, kan de godt være erstatninger for Lucas. Ikke som en decideret Lucas rolle, men Lucas rolle bliver fordelt mellem Charlie Adam og Henderson/Spearing/Shelvey. Lucas havde også en lidt anderledes rolle på Gremios hold, inden han blev hentet til Liverpool.
I Brasilien opdrager de spillere på en lidt anden måde end de gør i Europa.
Hver spiller har en specifik rolle på holdet.
Nr. 2 og Nr. 3 = backs, men ikke backs som vi kender det i Europa. men mere ydere spillere der hele tiden går med frem.
Nr. 4 og Nr. 6 = Forsvarspillere, og skal hovedsageligt give bolden til 8+10 eller 2+3
Nr. 5 = Midtspiller, der trækker tilbage og afdækker, når 2+3 er fremme. Men skal hovedsageligt aflevere til 7+8+9+10
Nr. 7 = afleveringsspiller = har råderet til at operere offensivt, skal spille bolden i offensive positioner til 9+10+11
Nr. 8 = Offensiv midt = Har råderet til at blive fremme. Skal finde 9+10+11 til scoringsmuligheder
Nr. 10 = kreatøren = Skal score mål, udfordre modstanderes 4+5+6, skal aflevere til 9+11 til scoringsmuligheder
Nr. 9 = Målscore = Skal drible score mål, flytte sig fra modstanderes 4+5+6, skal score mål. Kan vandre i kanalerne og få bolden tilbage i banen. men hovedsageligt af 8+9+10. Afleverer oftest til 10 eller 11.
Nr. 11 = Målscore = Skal blive i midten og spilles af 10+8, dribler ikke så meget, og render ikke så meget rundt, men skal blot finde målet og sparke. Aflevere ikke så meget, da der skal afsluttes i stedet.
Lucas var 8'er i Gremio, men er blevet 5'er på landsholdet og indtager jo også den position - lidt mere offensivt placeret, da han ikke går ned og er forsvarsspiller sammen med 4+6, som en 5'er ellers gør i Brasilien - for Liverpool.
5'erens rolle i Europæisk fodbold deles ofte af to spillere. Det er den rolle, jeg snakker om, der kan fordeles mellem Charlie Adam og en normaltvis mere offensiv indstillet central midtbanespiller, som Jorden Henderson og Jonjo Shelvey.
NB: Det med rollerne i Brasilien, er noget jeg har fået forklaret af en Brasilianer som jeg har lidt kontakt med via et mere internationalt forum. Jeg spurgte ham om hvorfor Lucas ikke aflevere noget mere i offensive baner, og skaber chancer for Liverpool. Og hvordan han blev opdraget i Gremio. Meget spændene tilgang til fodbold - og interessant at få forklaret af en der lever og ånder for Brasiliansk fodbold - hvor offensiven og teknisk fodbold ofte kun er tilegnet til 7+8+9+10, mens de andre blot skal kunne aflevere til de 4-5 forreste spillere.