Indlæg
af Siden1983 » mandag, 06. jun, 2011 18:28
Jeg har fulgt lidt med i Liverpools transferaktiviteter fra sidelinjen, og synes efterhånden det ligner et skoleeksempel på ualmindeligt dårlig købmandskab. Vi betaler alt for meget for spillerne og får alt for lidt når de sælges.
Helt ærligt, hvor mange herinde havde hørt om Jordan Henderson før? Nej, vel? Og nu er han pludselig det helt store nye håb i alles øjne, som vi rask væk smider 150-180 mio for. Manden har spillet 30-40 kampe for Sunderland og en sjat U21 landskampe.
Phil Jones? Aldrig hørt om ham udover at han spiller for Blackburn - men det er der også en del andre der gør. Men 34 kampe fordelt over 2 sæsoner hos en topklub som Blackburn. Yep, 150 mio ved kasse 1. Røverkøb!
Og nu vi er igang: Andy Carroll? Mage til panikkøb skal man da lede længe efter. ½ god sæson, 1 landskamp, og så bruger man 300 mio på ham. Jovist, det kan da være han bliver god, hvilket jeg selvfølgelig håber temmelig meget, men 300 mio bruger man altså kun på spillere, som har noget at have det i = min. 2 sæsoner med et meget højt niveau. ½ sæson er da ikke nok til at blive en af verdens 10 dyreste spillere. Manden burde koste 100 mio...max, og ikke 300 mio.
For sådanne summer kan man altså få en temmelig fornuftig spiller fra nogle af de andre ligaer. Meireles kostede fx ca. 100 mio. Og han er immervæk portugisisk landsholdspiller med over 40 A-landsholdskampe. Find da en anden, i stedet for bare at betale ved kasse 1 - der er da en pæn sjat gode spillere, som man kan købe for 150-180 mio. Og det er altså folk med væsentlig mere erfaring på topplan - og nej, de findes faktisk også uden at de behøver at være i nærheden af 30 og nedslidte.
Og det var ind, hvad så med ud?
Vi har Joe Cole, som har været meget skadet og spillet en dårlig sæson, men han er altså kun 29 og er engelsk landsholdspiller (eller var). Og nu snakker vi straks om at smide ham på porten for 30 mio, hvilket alle åbenbart synes er fjong til trods for totalt selvsving da vi fik ham. Han blev altså vurderet til koste omkring 200 mio for et par sæsoner siden, så hvad med at give ham en chance i august? Og jo, han får løn. Vel 700-800.000 om ugen. Og det giver ca. 40 mio om året. Men så er det vist heller ikke værre i forhold til at skulle købe en ny spiller til 150 mio + en løn på 2/3 af Joe Coles. Det samme med Arbeloa. Vi snakker altså en spansk landsholdsback, som nu spiller mere eller mindre fast i Real Madrid. Han røg også for 30 mio. Dossena faldt 40 mio i pris da vi solgte, det samme med Riera. Keane tabte vi vel også kun små 50 mio på, og så har vi Aquillani, som vi med lidt held også kun taber 50-70 mio på. Aquillani har jo aldrig reelt fået chancen og han er faktisk italiensk landsholdspiller, så mon ikke han kan et eller andet. Jeg synes vi skulle prøve at lade ham bevise det, inden vi sandsynligvis tager et kæmpe tab på ham og sælger ham for 75 mio kr. eller deromkring
Har stor tillid til KK, men spillere som Jordan Henderson og Phil Jones er jo altså ikke spillere som flytter holdet markant. Håber de ved hvad de gør...synes bare det er helt vanvittigt set udefra.