Indlæg
af Fribytter » lørdag, 14. jul, 2012 10:49
"Negro", ikke "negrito".
"Fordi du er sort", ikke "hey, sorte".
Terry blev frifundet, fordi man ikke kunne fastslå i hvilken kontekst, ordene var brugt. At konteksten ikke kunne etableres hænger sammen med, at der ikke var nogen, der hørte det, og at tv-billederne ikke fortæller det. Altså er der kun Terrys version at forholde sig til.
Suarez blev dømt, fordi Kuyts og Comollis vidneudsagn i højere grad mindede om Evras end om Suarez' eget, og fordi der skal mindre til, at man bliver fundet skyldig hos FA end i en strafferetssag. Derfor kan Terry stadig blive straffet af FA, selvom han er blevet frifundet. FA står dog overfor at skulle skabe en helt anden kontekst uafhængig af vidneudsagn, hvis de skal dømme Terry, og det kræver, at der er diskrepanser i Terrys egen version eller mellem Terrys og de vidner, der burde bakke Terrys version op. Og det har der ikke rigtig været i følge begrundelsen for frifindelsen.
Min personlige holdning er dog, at FA overdrev Suarez' dom på den måde, at jeg kun kan følge grundlaget for én af de gange, hvor Suarez blev dømt for at have ytret sig racistisk. Den måde, som FA kom frem til det resterende forløb, er imø. stærkt kritisabelt, da FA endte med deres helt eget forløb, der hverken svarer til Evras eller Suarez' version, og som ikke bakkes sådan videre substantielt op af videomateriale eller andre uafhængige beviser. Hvis FA på den måde kan skabe deres eget forløb, så kan de vel også skabe deres egen kontekst.
"Put a shit hanging from a stick in the middle of this passionate, crazy stadium and there are people who will tell you it's a work of art. It's not: it's a shit hanging from a stick."