Ligesom nye spillere skal han selvfølgelig have chancen, nu hvor alle klubbens "mouthpieces" melder ud at det kommer til at ske.
Jeg er dybt kritisk. Umiddelbart virker han ikke til at være noget nær det niveau som en absolut topklub kræver. Den eneste ros jeg kan se ham få, er at være OK til at bygge midterklubber, specielt hvis de har været helt nede og bunde. Det gør han ofte ved at købe spillere som primært har den værdi, at de er billige, men bedre end de kan købes for. Hvilket jo ikke er en dårligt ting, men primært er der tale om spillere som kan købes for en 10'er men burde koste en 20'er, og ikke spillere som koster en krone og skal udvikles til at koste en formue fordi spilleren bliver RIGTIG god. Jeg ser desværre sådan en hyring af Schmadtke som endnu et skridt i FSGs strategi om netop at gøre os til en midterklub, og totalt have opgivet at følge med udviklingen i fodbold, hvor uappetitlig den så er.
Til gengæld er han så bonkammerat med Klopp, hvilket jo er positivt når hans rygte ellers går på at han bliver uvenner med samtlige trænere han har haft, måde dem han arver og dem han selv hyrer. Som i dem alle, uden undtagelse.
Jeg ved dog ikke om det er positivt for LFC, at sportsdirektøren primært er Klopps nikkedukke. Det skal jo gerne være ham der siger, nej Jürgen, hvor anerkendelsesværdig din loyalitet er, så er vores midtbane ikke god nok med dem vi har og du skal ikke forlænge med en spiller som tydeligvis er færdig.
Eller tilsvarende siger, det kan godt være du har udset dig en spiller, vi har nogle betænkninger oppe på rekrutteringsgangen. Lad os lige sætte os sammen og kigge på hvad det er vi mangler og ønsker på banen og hvordan dit valg af spiller ser ud sat op mod nogle andre valg, eller om vi måske kan overveje en helt anden retning. Fint at Klopp får mere magt i LFC, men man skal altås huske på hvor stærk Michael Edwards var til også at give ham modstand.
Der er tydeligvis et eller andet fuldstændig galt på de bonede gulve i klubben, i hvert fald under fodbolddelen. Vi smider DoFs ud over rampen og andre magtfulde positioner forlader også den synkende skude. Det er ikke så længe side nærmest hele vores datastab og fysiostab forlod os, og forinden var hele lægestaben smidt ud.
I det mindste har vi stadig Will Spearman som ny Director of research, hvad end de er. Han skulle dog eftersigende være en yderst kapabel mand og vores hemmelige våben i rekrutteringsdelen af butikken og bl.a. have nogle modeller som minder lidt om Billy Beanes tilgang til Baseball for Oakland Athletics, som John Henry prøvede at hive til Boston som hans første handling efter købet af Red Sox.
Imod moderne fodbold.