Hvornår: Onsdag den 20. december kl. 21:00
TV: TV3 + start kl. 20:55 - Streaming: Viaplay
Sted: Anfield
Dommer: Tim Robinson fra West Sussex VAR; Der er ikke VAR i EFL-Cup før fra semifinalerne
Det er små 3 måneder siden, at vi møde West Ham - også på Anfield - i Premier League. Der vandt vi 3-1, efter en Mo Salah scoring på straffespark, en reducering af Bowen, og så et gudemål af Nunez assisteret af Mac Allister og til sidst Jota på oplæg fra VVD. Se højdepunkterne fra den kamp her.
EFL servicerer på deres hjemmeside med en række stats, som følger:
- West Ham har kun vundet en af deres seneste 55 udekampe mod Liverpool i alle turneringer (14 uafgjorte 40 tabt) og slog dem 3-0 i Premier League i august 2015. (Personlig note: Jeg stod på 4. række på The Kop den dag!! )
- Liverpool har vundet fem af deres sidste seks Liga Cup-kvartfinalekampe, med undtagelse af et 5-0 nederlag til Aston Villa i 2019-20, da de fleste af deres førstehold var ude ved Club World Cup.
- West Ham har mulighed for at nå Liga Cup-semifinalen for første gang siden 2013-14, hvor man er røget ud på dette stadie af konkurrencen tre gange siden da.
- Liverpool har scoret 498 mål i Liga Cuppen og kan blive det andet hold til at nå 500 i konkurrencens historie efter Aston Villa (514).
- West Ham-manager David Moyes har aldrig vundet Liverpool på udebane i 20 forsøg i alle turneringer (D7 L13). Han har kun mødt Chelsea (23) og Arsenal (22) oftere på udebane uden nogensinde at vinde.
Det helt store spørgsmål til denne kamp er: Hvor meget vil hver enkelt klub satse på EFL Cup/Carabao Cup?
West Ham
Umiddelbart tror jeg, at West Ham kan se den som en genvej ud i Europa. De kommer frisk fra at have vundet den nye Conference Cup i sommers, og qua dette, kvalificerede de sig til Europa League i denne sæson. West Ham vandt deres Europa League pulje foran tyske Freiburg, græske Olympiakos og serbiske Backa Topola, med større margen end Liverpool vandt deres pulje. De er således klar til 8.-dels finalerne i EL, og ligger pt også rimeligt med i Premier League, hvor de pt er på en 8. plads, men der er intens kamp blandt "de tunge drenge" om at få de 7 måske 8 måske 9 placeringer, som giver Europæisk fodbold i næste sæson. Så success i EFL Cup og/eller EL kunne være en snu genvej til at sikre West Ham europæisk deltagelse i 24/25. Kampen onsdag er kvartfinale, og hvis de slår Liverpool er "tungeste" modstander tilbage umiddelbart Newcastle. I sidste runde af EFL Cup vandt West Ham 3-1 over Arsenal, og det er endnu et tegn på, at de tager den lille Cup-turnering seriøst. Så mon ikke David Moyes stiller op i stærkeste opstilling på Anfield?
West Hams resultater i de sidste 5 kampe:
Liverpool
Jeg er til gengæld meget mere i tvivl om, hvor meget Klopp vil prioritere kampen. Vi har lige set et lettere humørforladt tenderende til det kedelige, u-kreativt LFC mandskab smide 2 point mod bovlamme ManU. I de hidtidige 2 EFL-Cup kampe mod Leicester og Bournemouth, har Klopp brugt en blanding af ungdom og rutine. Men på det tidspunkt var skadessituationen heller ikke som den er nu - og forværret endnu en gang, da Gravenberch nu også er skadet.
Så der bliver færre og færre at tage af, og af hensyn til Gunners kampen Lillejuleaften, så tror jeg Klopp stiller sådan her op:
På kassen: Naturligvis Caoimhin Kelleher, da Alisson Becker for Guds skyld ikke må blive skadet.
Forsvaret: Det bliver de 2 Young Guns på backer i form af Conor Bradley på HB og Luke Chambers på VB Midterforsvaret er jeg næsten sikker på bliver Jarrell Quansah og Joe Gomez
Midtbanen: Her tror jeg på genvalg til start-midtbanen mod USG, så det bliver Wataru Endo på 6'er og på de to 8'ere Harvey Elliot og Curtis Jones.
Angrebet: Ben Doak på højre fløj. Salah spillede ganske vist som en bukket færge søndag, men vi har brug for hans mål mod Gunners. På venstre fløj tror jeg på Kaide Gordon, og så får Nunez chancen på toppen. Jamen, vi skal jo undgå skader? Ja, men hvis ikke Nunez får noget selvtillid i kroppen og fortsætter med at spille som søndag, så kan det være ligemeget om han er skadet eller ej mod Gunners.
Så jeg tror på denne opstilling:
Men hvad siger I.......?