
Hvornår: Søndag den 24. februar kl. 16:00
TV: TV3+ med optakt fra kl. 15:00
Sted: Wembley
Dommer: Chris Kavanagh VAR John Brooks
Det er 3. gang i denne sæson vi møder Chelsea, og eftersom jeg er på en forlænget weekendtur i Budapest med fruen, bliver dette en kort optakt, da hun vil ud på byvandring.
Desværre kommer finalen på det stort set værste tidspunkt. Det er helt horribelt det antal skader, der er i truppen nu, og så til så mange etablerede 1. holdsspillere. Samtidig virker det til, at Pochettino er ved at få lidt styr på Chelsea tropperne, og de viste ved en klassisk Mourinho'isk tilgang til deres kamp mod Man City, at nu formår de i hvert fald at lukke af.
Klopp har også været ude og skubbe favoritværdigheden over på Chelsea. Hvis det viser sig, at Mo Salah og Darwin Nunez også er skadede, og ikke kan deltage, så vil en Liverpool sejr i finalen være Klopps største enkeltpræstation i hans Liverpool tid, skarpt forfulgt af semifinalen mod Barca på Anfield (4-0).
De unge gutter samt spillerne fra andet geled viste imidlertid i anden halvleg mod Luton, at de kan godt spille fodbold, men der er altså også forskel på hvordan Luton dækkede op, og hvordan Chelsea viste mod Cheaty,at de kan dække op. Så jeg håber i den grad, at Mo Salah og Nunez er klar, om ikke andet så til en rolle i 2. halvleg. I modsætning til den tilsvarende frygtelige skadessituation vi havde i 2020/21 sæsonen, så kan vi stadig stille et stærkt forsvar, så det kan godt være, at vi skal indstille os på en kamp, hvor vi i første halvleg "tager imod" hvad Chelsea kommer med, og så lever på enkelte hurtige kontraer. Sagt på en anden måde: Jeg tror først vi får Salah og Nunez at se som indskiftere.
Så her er mit bud på opstillingen:

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til finalen, og håber på at vi får "endnu en pind" til regnskabet i den evige kamp mod scum om, hvem der har vundet flest pokaler