Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Den generelle debat og diskussion om klubben og spillere [nuværende og tidligere] føres her.

Stem på kampens spiller

1 - Alisson Becker
0
Ingen stemmer
66 - Trent Alexander-Arnold ud 77. min
8
28%
78 - Jarell Quansah ud 46. min
0
Ingen stemmer
4 – Virgil Van Dijk
0
Ingen stemmer
26 – Andy Robertson ud 79. min
0
Ingen stemmer
10 – Mac Allister
1
3%
38 - Ryan Gravenberch
7
24%
8 – Dominik Szoboszlai
0
Ingen stemmer
11 - Mohamed Salah
7
24%
20 - Diogo Jota ud 79. min
6
21%
7 - Luis Diaz
0
Ingen stemmer
84 – Conor Bradley ind i 77. min.
0
Ingen stemmer
18 – Cody Gakpo ind i 79. min.
0
Ingen stemmer
21 - Kostas Tsimikas ind i 79. min
0
Ingen stemmer
 
Afgivne stemmer: 29

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12439
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » onsdag, 14. aug, 2024 07:29

Billede
Hvornår: Lørdag den 17. august kl. 13:30 - Arne Slot kan ligeså godt lære fra starten, at LFC får ALT for mange 13:30 KO's

TV: INGEN TV TRANSMISSION. Viaplay har solgt alle 13:30 kampe i den kommende sæson til Amozons streamingtjeneste Prime Video. Så selv hvis du har prøvet at gardere dig for at se alle LFC kampe via et (alt for dyrt) Viaplay Sport abonnement, så kan du ikke se denne kamp! Så det er kr. 59,- mere om måneden, som blodsugerne vil trække ud af os fans. Til den første kamp kan man lave et 7 dages gratis - men du skal aflevere kortoplysninger og acceptere automatisk trækning - prøveabonnement. Jeg har tidligere prøvet Prime Video, og havde en konto, men siden accepterede, at jeg lavede et 7 dages prøveabonnement. Du kan læse mere om Viaplays salg her: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/premier ... kampe-i-dk
Der er forløbig sat TV-kanaler på kampene til udgangen af oktober, og i oktober får vi een mere "early KO" lørdagskamp, når vi 5. oktober skal til Selhurst Park i London, og slås med Palace om at få 3 point med hjem til Merseyside.

Hvor: Ipswich, Portman Road Stadium
Dommer: Tim Robinson (Billedet) VAR: Stuart Atwell
Billede
Tim Robinson er en ung dommer, som blev forfremmet til PL ved starten af 2023/24 sæsonen. Han har dømt én PL kamp med Liverpool, da LFC på Anfield vandt 3-1 over Burnley. I kamptråden var der en del kommentarer om, at han ikke dømte frispark til Darwin Nunez, uanset hvor hårdt Burnley forsvarerne behandlede ham, når bolden blev lagt frem til ham. Nå - Lad os krydse fingre for en sæson, hvor vi ikke konstant skal snakke dommere og VAR Robinson har også dømt LFC i to Liga-Cup kampe mod hhv Leicester og West Ham, som begge blev vundet sikkert.

Indbyrdes statistik
Billede
Ipswich har aldrig været i Premier League, da de rykkede ud lige inden PL blev dannet. Så statistikken er over gamel 1. divisionskampe, og dermed ret intetsigende. Når jeg tænker på Ipswich, så er det deres storhedstid i slutningen af 70'erne / begyndelsen af 80'erne med Bobby Robson som manager der træder frem. De havde et fantastisk hold den gang, med hollanske Arnold Mühren og Frans Thijsen på midtbanen, og så Paul Mariner og Alan Brazil assisteret af John Wark på midtbanen til at score kasserne. De snuste til at vinde en trebel i 1981 af Mesterskab, FA Cup og UEFA Cup'en, men en smal trup på kun 16 spillere betød, at de tabte pusten og måtte nøjes med at vinde UEFA Cuå'en med sammenlagt 5-4 over hollandske AZ Alkmar.

Ipswich' historiske placeringer over de sidste små 20 år ser sådan ud:
Billede

Modstanderen: Ipswich Town (Det følgende er skrevet fredag aften, og står som selvstændig indlæg på side 2)
Historien om Ipswich i den bedste række, er historien om markante trænerpersonligheder, som tager en klub fra de lavere rækker, og fører dem til markante resultater i den bedste række. I halvtredserne ansatte man Alf Ramsey som manager, og han førte i 1961 Ipswich op i 1. divison, hvorefter de blev mester det første år i den bedste række. Den success gjorde, at FA ansatte Alf Ramsey som engelsk landstræner, og i 1966 vandt han med England VM i fodbold på Wembley i 1966. Trænertabet betød, at Ipswich rykkede ud af bedste række. I 1969 ansatte Ipswich så Bobby Robson som manager, og han fik dem tilbage i 1 divison. 1. pokal kom i hus i 1978, da de fandt FA Cup'en. Både i 1980/81 og 1981/82 sæsonerne sluttede Ipswich på 2. pladsen, og i 1981 vandt de UEFA pokalen over AZ Almar fra Holland. i 1982 blev Robson engelsk manager og hans største success kommer ved VM 1990, hvor England når semifinalen, hvor de efter 1-1 taber på straffespark til Tyskland.
I 1986 tabte de i kvartfinalen 2-3 til Argentina. Det var den berømte kamp, hvor Maradona scorede med Guds hånd og Maradonas hovede.

Nu er Ipswich måske på vej til at gentage fortidens success historier en 3. gang. Efter at de i 2021 har fået styr på økonomien og gælden, ved at amerikanske ORG har købt klubben gennem selskabet Gamechanger 20. De har ansat en ung, forholdvis uprøvet manager i Kieran McKenna, og han har i express fart ført Ipswich tilbage til den bedste række, med oprykning i de to sidste sæsoner. Dette er vel at mærke sket ved at fokusere på udvikling af egne talenter, samt investere i infrastruktur som træningsanlæg og fysiske rammer, frem for dyre spillernavne. I sidste sæson var Ipswichs netspend beskedne € 5,7 mill:
Billede

Med udsigt til Premier League penge har de så handlet lidt mere ind til denne sæson, men i en fodboldverden hvor Tod Boehlys Chelsea jonglerer rundt med en spillertrup på omkring 60 spillere og smider om sig med milliarder, kan man ikke sige at Ipswich er gået bersærk i transfermarkedet. Her er deres tilgang af spillere:
Billede
og det giver et netspend på € 82 mill:
Billede

Kieran McKennas Ipswich er kendetegnet ved hurtigt spil, pres og hurtige omstillinger, så det kan være de bliver et positivt bekendtskab i PL. .....og hvem ved, om historen gentager sig så meget, så det er en fremtidig engelsk landstræner, som Slot skal op imod i sin første PL kamp?

Liverpool
LFC's sommerindkøb er et hurtigt overstået kampitel, som hvis nogen ønsker det uddybet, så kig i Transfertråden "Hvem skal ind", hvor der er gang i en dejlig, livlig debat. Personligt er jeg ikke i panik - Endnu! Slot har overtaget en langt bedre og specielt mere talentful spillertrup, end den som Klopp overtog i efteråret 2015. Men vi har et åbenlyst hul i truppen, hvor Fabinho aldrig er blevet erstattet ordentligt. Endo er for tung og langsom i sin boldomgang til at kunne spille hurtig Slot ping-pong bold på små områder. Det mestrer Zubimendi, men nu foretrak han jo de verdenberømte kødgryder og restauranter i San Sebastian frem for Fish & Chips nede på Dock'en. Men vi kan godt stille et stærkt hold i morgen, og mit bud er som følger:

Keeper: Verdens Bedste Alisson Becker på kassen

Forsvar: Jeg er helt vild med Conor Bradley og hans ungdommelige energi, men jeg er sikker på Slot satser på rutinen og TAA. Jeg kunne dog godt ønske mig, at lidt af Bradleys energiniveau kunne smitte af på / inpspirere Trent til lidt mere sved på panden. Men det bliver en mere traditionel HB vi kommer til at se ham spille, og ikke den invertede midtbane playmakerrolle som Klopp eksperimenterede med. I midterforsvaret starter Captain VVD selvfølgelig, men det er 50/50 hvem der bliver makker med ham. Igen er jeg vild med ungdommen og Jarell Quansah, men jeg tror hans blunder mod Sevilla, som burde have kostet et mål, koster ham pladsen til en mere defensivt orienteret Konaté. På venstra back håber jeg Robertson er klar, men er han ikke helt frisk endnu, så må Tsimikas tage en tur.

Midtbane Jeg kan slet ikke forestille mig, at Endo kommer til at starte. Jeg tror vi kommer til at se en opstilling med det nye buss-word "dobbelt pivot" med Mac Allister og Gravenberch på midten foran forsvaret, og så en glædeligt smilende og tilsyneladende skadesfri og glad Dominic Szoboszlai på den offensive midt. Han har i preseason mere lignet den spiller, som tog PL med storm i de 10 første runder af sidste sæson.

Angrebet: Det er hurtigt overstået. Vi stiller op med: Salah - Jota - Diaz.

Så mit bud på Slots første PL opstilling ser sådan her ud:
Billede

Men hvad siger I derude? Tager Slot røven på os, og foretrækker en række af de spillere, som han har haft mere tid med på træningsbanen i preseason, fremfor ovenstående, hvor en stol del først lige er stødt til truppen?
Vi SMADRER det PIShold !

Tom_Jorsal
Indlæg: 2265
Tilmeldt: torsdag, 27. okt, 2011 12:36
Alder: 37

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Tom_Jorsal » onsdag, 14. aug, 2024 08:22

Kæft noget svineri med de tv-rettigheder. Bedst som man ikke troede, det kunne blive værre.

Nå, men sindssygt spændende med en ny træner på bænken for første i PL i tæt på ni år. Det skal blive tre point.

bblauritzen
Indlæg: 1117
Tilmeldt: onsdag, 02. feb, 2011 11:25
Geografisk sted: Odder
Alder: 52

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af bblauritzen » onsdag, 14. aug, 2024 10:30

Til gengæld har Viaplay køb rettigheder til pokalturneringen - så vi kan sidde og nyde Næsby-Skive give den gas..

Glæder mig til at se drengene på banen og de nye ansigter på sidelinjen..

Ipswich skal bare rulles over..

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12439
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » onsdag, 14. aug, 2024 10:57

Jeg håber at finde lidt tid til at kunne finde ud af mere om Ipswich, og deres pludselige opstigning fra 3. bedste række (First Division), og så direkte igennem 2. bedste (The Championsship) og til det forjættede land i Premier League på 2 år.
Det vil i givet fald komme i det første kamptrådsindlæg.
Vi SMADRER det PIShold !

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 8235
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » onsdag, 14. aug, 2024 16:32

Andre som er frisk på at sende breve til Viaskvat? Det batter nok ikke meget, men det er vel værd at prøve.

Hvad med LFCTV, de viser heller ikke kampen?
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12439
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » onsdag, 14. aug, 2024 18:55

JudgeArdaStudge skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 16:32
Andre som er frisk på at sende breve til Viaskvat? Det batter nok ikke meget, men det er vel værd at prøve.

Hvad med LFCTV, de viser heller ikke kampen?
PL kampe må de ikke vise direkte grundet PL's ophavsrettigheder,
...og Viasat kører i den grad på pumperne rent økonomisk, så klager batter ikke noget. Hvis man vil noget, så stem med pengepungen. Stream hovedparten af kampen med et Norlys "Bland 8" pakke til 399,- /måned, tilsat 1 x 54 for et måneds abonnement hos Prime, i de måneder hvor de viser Liverpools lørdagskampe.
Vi SMADRER det PIShold !

Hr. Drejer
Indlæg: 14286
Tilmeldt: søndag, 07. okt, 2007 21:52
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Hr. Drejer » onsdag, 14. aug, 2024 22:34

Ipswich er min far’s favorithold fra den gang Bobby Robson styrede slagets gang ude fra sidelinjen, og de havde spillere som Arnold Mühren, Frans Thijssen, Paul Mariner, John Wark, Mick Mills, Paul Cooper, Allan Hunter, Eric Gates Alan Brazil og ikke mindst Terry Butcher (hvem husker ikke det berømte blodige billede af ham under en landskamp!). Hvilket hold. Et af de absolut bedste engelske hold, som jeg har set.

Bobby Robson kom til klubben i 1969, og han brugte lang tid på at genrejse den tidligere fodboldstolthed, som havde en storhedsperiode under Alf Ramsey i slutningen ag 1950’erne og start 1960’erne. Ipswich vandt FA Youth Cup i 1973 og igen i 1975, og det var spillere fra disse ungdomshold, som blev stammen på Ipswich holdet nogle år senere. Ipswich kæmpede med om mesterskabet, og i 1981 vandt de UEFA Cuppen med en finalesejr over AZ Alkmaar. Efter VM 1982, blev Robson engelsk manager, og Bobby Ferguson overtog klubben. Det blev dog ingen succes, og Ipswich røg ud af den bedste række i 1986. Men fedt de er tilbage.

Det skal nævnes at deres manager Kieran McKenna regnes som et meget stort trænertalent. Han er kun 38 år gammel, og han er ved at bygge noget spændende i Ipswich. Det er værd at bemærke at Ipswich er stræget gennem divisionerne, og er rykket op 2 år i streg! En såkaldt dobbelt oprykning. Han sagde nej til at blive manager for Chelsea, så han må siges at have hjertet på rette sted. Måske er Ipswich på vej ind i deres tredje storhedsperiode?

Fowler89
Indlæg: 1990
Tilmeldt: mandag, 28. maj, 2018 22:09
Geografisk sted: Nordsjælland
Alder: 35

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Fowler89 » onsdag, 14. aug, 2024 23:13

Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
Måske er Ipswich på vej ind i deres tredje storhedsperiode?
Hvis der kommer en fra Abu Dhabi og køber dem. Det er sådan tingene fungerer i dagens fodbold desværre.

elpistolero7
Indlæg: 178
Tilmeldt: fredag, 04. nov, 2011 18:24
Alder: 32

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af elpistolero7 » torsdag, 15. aug, 2024 00:24

Cynwal skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 07:29
Ipswich har aldrig været i Premier League, da de rykkede ud lige inden PL blev dannet. Så statistikken er over gamel 1. divisionskampe, og dermed ret intetsigende.
Jeg mener ellers at de rykkede ud af premier league i sæson 2001/2002

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12439
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » torsdag, 15. aug, 2024 05:13

elpistolero7 skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 00:24
Cynwal skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 07:29
Ipswich har aldrig været i Premier League, da de rykkede ud lige inden PL blev dannet. Så statistikken er over gamel 1. divisionskampe, og dermed ret intetsigende.
Jeg mener ellers at de rykkede ud af premier league i sæson 2001/2002
Ja der er jeg sgu løbet med en halv vind. Læste det et eller andet sted, men det er jo så en god reminder om, at kilder ´skal checkes. Du har fuldstændig ret. Ipswich var i Premier League i 3 sæsoner fra 1992-1995, og så i 2 sæsoner fra 2000-2002.
Tak for rettelsen. Jeg håber mine røde ører forsvinder i løbet af dagen :oops:
Vi SMADRER det PIShold !

AJJ
Indlæg: 2816
Tilmeldt: torsdag, 23. jan, 2014 15:04

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af AJJ » torsdag, 15. aug, 2024 10:28

Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
og ikke mindst Terry Butcher (hvem husker ikke det berømte blodige billede af ham under en landskamp!).
Det var mod Sverige, og da vi kunne se SV1/SV2 via antenne - godt nok med "sne på", så jeg den kamp.

Han fik en stor flænge i 1. halvleg, men spillede - naturligvis - kampen færdig.

Ja, grænserne var lidt nogle andre dengang...

Og ikke engang et trøjeskift kunne det blive til.

Billede

Lidt i kontrast til Messi, der skifter trøje, når det regner...

Brugeravatar
JudgeArdaStudge
Indlæg: 8235
Tilmeldt: onsdag, 23. apr, 2008 18:37

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af JudgeArdaStudge » torsdag, 15. aug, 2024 13:00

Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
...Kieran McKenna regnes som et meget stort trænertalent...Han sagde nej til at blive manager for Chelsea, så han må siges at have hjertet på rette sted.
Og hjernen.
"It's not so important what people think when you come in. It's much more important what people think when you leave ."- Jürgen Norbert Klopp

Brugeravatar
Cynwal
Indlæg: 12439
Tilmeldt: lørdag, 22. dec, 2007 15:52
Geografisk sted: Ringe på Midtfyn
Alder: 61

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Cynwal » torsdag, 15. aug, 2024 13:54

AJJ skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 10:28
Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
og ikke mindst Terry Butcher (hvem husker ikke det berømte blodige billede af ham under en landskamp!).
Det var mod Sverige, og da vi kunne se SV1/SV2 via antenne - godt nok med "sne på", så jeg den kamp.

Han fik en stor flænge i 1. halvleg, men spillede - naturligvis - kampen færdig.

Ja, grænserne var lidt nogle andre dengang...

Og ikke engang et trøjeskift kunne det blive til.

Billede

Lidt i kontrast til Messi, der skifter trøje, når det regner...
Det var inden AIDS og HIV, så dengang skiftede man ikke trøje for så lidt :D
Vi SMADRER det PIShold !

Oomph242
Indlæg: 5781
Tilmeldt: torsdag, 01. sep, 2011 00:14

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af Oomph242 » torsdag, 15. aug, 2024 15:47

Cynwal skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 13:54
AJJ skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 10:28
Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
og ikke mindst Terry Butcher (hvem husker ikke det berømte blodige billede af ham under en landskamp!).
Det var mod Sverige, og da vi kunne se SV1/SV2 via antenne - godt nok med "sne på", så jeg den kamp.

Han fik en stor flænge i 1. halvleg, men spillede - naturligvis - kampen færdig.

Ja, grænserne var lidt nogle andre dengang...

Og ikke engang et trøjeskift kunne det blive til.

Billede

Lidt i kontrast til Messi, der skifter trøje, når det regner...
Det var inden AIDS og HIV, så dengang skiftede man ikke trøje for så lidt :D
Blodkampen var i 1989 :D ... Som jeg husker det var det da Aids var allermest frygtet og det religiøse USA kørte i højeste anti gay kampagne mode... MAGA vol. 1...

pingel
Indlæg: 1151
Tilmeldt: lørdag, 27. nov, 2010 21:22

Re: Ipswich Town - LFC >> Kamptråden

Indlæg af pingel » torsdag, 15. aug, 2024 17:31

Oomph242 skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 15:47
Cynwal skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 13:54
AJJ skrev:
torsdag, 15. aug, 2024 10:28
Hr. Drejer skrev:
onsdag, 14. aug, 2024 22:34
og ikke mindst Terry Butcher (hvem husker ikke det berømte blodige billede af ham under en landskamp!).
Det var mod Sverige, og da vi kunne se SV1/SV2 via antenne - godt nok med "sne på", så jeg den kamp.

Han fik en stor flænge i 1. halvleg, men spillede - naturligvis - kampen færdig.

Ja, grænserne var lidt nogle andre dengang...

Og ikke engang et trøjeskift kunne det blive til.

Billede

Lidt i kontrast til Messi, der skifter trøje, når det regner...
Det var inden AIDS og HIV, så dengang skiftede man ikke trøje for så lidt :D
Blodkampen var i 1989 :D ... Som jeg husker det var det da Aids var allermest frygtet og det religiøse USA kørte i højeste anti gay kampagne mode... MAGA vol. 1...
Men man kunne jo ikke få overført HIV af en macho fodboldspiller som Butcher, så ingen fare der ;-)

Besvar