
Indgangsbøn:
Første kamp efter David Cootes "German Cunt-gate", så genierne hos PGMOL disker op med Sam Barrott, som kun har dømt LFC én gang, nemlig 28. januar 2024 iFA cup 4. runde, hvor David Wagners Norwich blev sendt hjem fra Anfield med en huskekage på 5-2. Barrott er født senere end min søn, og således kun 29 år gammel. og født i Yorkshire (det sku' lige med),
Han startede med at dømme i PL i sidste sæson, og har dømt 7 kampe inden på søndag. Det ser umiddelbart ud til, at han deler mange gule kort ud, hvis denne statistik står til troende:

Det er mere end 6 pr. kamp i gns., og det ser ud til at holde stik iflg. denne opgørelse, hvor I også kan se hvilke kampe han dømte, og resultaterne:

Nå - Ikke mere om dommeren, om VAR i stedet for: Det er Michael OliVAR - Manden, som elsker at bringe sig selv i begivenhedernes centrum, hvor han er ligeglad med hvad folk tænker om ham, bare han bliver bemærket. Så et godt bet til søndag kunne være: Mere end 5 kort og så min 1 gang at dommeren kaldes til gennemsyn af en situation på sidelinjen (hvis man altså kan bette på det)
Så vi møder PL's bundprop, så skal der vel spares spillere? NEJ!! Jamen, der skal da spares lidt spillere til kampen på onsdag mod Real Madrid? NEJ!!! PL er nu og her langt vigtigere, og hvert point kan risikere at blive tungen på vægtskålen om mesterskabet i hus eller endnu en 2. plads bag Abu Dhabi Cheaters. i CL kan vi 7-9-13 snart ikke undgå at blive blandt de 8 første, selv hvis Real sku' få lov at tage fra Anfield med 3 point på onsdag.
Southampton
The Saints er tilbage i det bedste selskab efter at de i sommers vandt play off finalen på Wembley mod Leeds med 1-0, efter at være sluttet på 4. pladsen i The Championsship. Deres placeringer de sidste 20 år ser sådan ud:

Som det fremgår, havde de en stabil periode i PL fra 12/13 til 21/22, inden det gik galt for dem i 22/23 sæsonen. I mine øjne kan deres stabile periode i høj grad tilskrives Les Reed, som fra 2010 til 2018 var sportsdirektør. Han stod bag en periode, som i høj grad minder en den "rolle" som Brighton har i dag. Altså ansættelse af gode managers med en spillestil som står for en bestemt spillestil, tilsat dygtige indkøb af upcomming spillere og udvikle dem til lige under verdensklasse niveau. LFC købte en overgang stort ind hos Southamton med bl.a. Adam Lallana, Sadio Mané og Virgil Van Dijk som tydelige eksponeter for udviklingsstratetien. Les Reed arbejder i dag med udvikling for The FA. På trofæsiden har The Saints kun vundet noget én gang. Det var i 1976, da de spillede i 2. division (som The Championship hed dengang) og hvor de slog storfavoritterne Manchester Fucking United med 1-0 på Wembley

I dag er Russell Martin manger for Saints, og han sørgede for oprykningen fra Championship med en boldbesiddende spillestil, med småbolds-opspil helt fra de bagerste rækker af. Denne spillestil har han holdt fast i i denne sæson, og reultaterne har mildest talt IKKE været prangende. Bundprop placeringen i tabellen gør, at han blandt kommentatorer betragtes som både naiv og dum-stædig, og spillestilen bør være "nams" for LFC's aggressive front- og midtbanetrio. Læg dertil, at keeper Aaron Ramsdale og forsvarsgeneralen Jan Bednarek er ude med skader, så opspillet er endnu mindre sammenspillet end normalt. ....men det kan jo være netop de to skader får Russell Martin til at satse på en lav blok med et par London-busser foran kassen, og så én lang konkurrence om at sparken klatten længst ud ad kommunen og egen forsvarszone ved enhver given lejlighed, Jeg tvivler dog på det sker, for det er jo ikke i en hjemmekamp mod Liverpool, at Southampton skal redde sig fra nedrykning. På indkøbsiden brugte Saints i netspend små £ 70 mill af den øgede PL indtægt til at forstærke sig til livet i den bedste række med disse indkøb i sommers:

Indbyrdes statistik i PL:

Solidt overtag til LFC med sejre i over ½-delen af kampene, dog med lidt færre sejre ude end hjemme på Anfield
Sidste 5 indbyrdes opgør i PL:

Ser vi bort fra "freak-resultatet" 4-4 i sidste spillerunde af 2022/23 sæsonen, hvor LFC inden kampen ikke kunne nå 4. pladsen eller miste 5. pladsen, og hvor Soton var rykket ned, så er der lutter LFC sejre.
Formbarometer sidste 5 kampe i PL:

Formbarometeret understreger endnu mere LFC kæmpe favoritværdighed. Skulle man overveje at bygge et væddemål på over 3 kort, Mo Salah scorer eller har assist, og mere end 2,5 mål i alt?
Statistik for indeværende sæson PL:

Det er da pudsigt, at Soton indkasserer 1,91 mål pr. kamp hvilket er præcis det antal LFC scorer i gns pr. kamp!
Individuelle statistikker PL:

Også her er der LFC dominans!
Liverpool
Det er første kamp efter en landskampspause, så spørgsmålet er,, hvor meget vi kommer til at se til Mac Allister, Nunez og Diaz. Som skrevet håber jeg Macca tilbringer hele kampen på bænken, så han ikke risikerer karantæne mod Man C. Trent meldes tvivlsom, og Slot sagde i hvert fald ikke noget tydeligt om han på pressekonferencen. I fredags havde TAA endnu ikke trænet med truppen, så jeg gætter på Conor Bradley starter inde på HB. VVD er også 100 % klar, så det bliver vel PL's bedste midterforsvar der stiller op, og så er det 50/50 om Tsimikas eller Robertson starter inde. Det er dog som om Tsimikas indlæg sidder lidt mere lige i skabet for tiden end Robertsons, så for at udnytte hovedstødsstyrken i front og fra midterforsvaret på dødbolde, så tror jeg The Greek Scouser foretrækkes. Midtbanen gir' sig selv med Gravenberch-Curtis Jones-Szoboszlai (...og fyr nu for HELvede den KANON af for LIverpool også, Dominik!!), mens fronttrioen er mere tvivlsom. Jeg er ikke i tvivl om, at Gakpo og Salsh bestyrer hhv venstre og højre flanke, men på toppen? Hmm, set i lyset af Sotons sårbarhed overfor dødbolde og indlæg går jeg med Nunez' 1 meter og 87, så mit færdige bud ser sådan her ud:

Ovenstående burde være næsten garanti for 3 point, hvis ellers spillere tager modstanderen alvorligt.
PS: En personlig kommentar: Dejligt med lidt mere energi/tid/lyst til at skrive kampoplæg efter en pause grundet landskampe. Hvis nogen vil af med feed back, tager jeg gerne imod