AJ skrev:Ja, jeg har også undret mig lidt over hvorfor, først Wieghorst, og senest Thorup har opgivet superliga-job for at blive U21-landstræner. Er det for at få en fod inden for i DBU? For at arbejde mindre? Eller noget tredje?
Det er jo et godt spørgsmål. Jeg tror der er mulighed for en del sparring i DBU regi, hvilket kan forbedre trænerens faglighed. U21 landsholdet er det direkte bindeled til A-landsholdet, så det giver en eller anden form for tilknytning til hele det setup. Vil tro det er et spørgsmål om faglig dygtiggørelse og en god reference i CV'et.
"Der er tale om en stor, fodboldfaglig udfordring, når jeg får ansvaret for arbejdet med den ældste aldersgruppe af talenter herhjemme" sagde Jess Thorup selv ved udnævnelsen.
http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Landsh ... 094116.htm
I dag skriver stort set alle medier i øvrigt at Thomas Frank bliver ny cheftræner for BIF, så det er jo glimrende. I den forbindelse faldt jeg over en artikel hos Sporten.dk, hvor de havde spurgt Niels Christian Frederiksen (sportsjournalist) og Niels Frederiksen (Esbjerg træner, tidligere i Lyngby sammen med Thomas Frank) om Thomas Franks muligheder, udfordringer osv.
I den forbindelse sagde Niels Christian Frederiksen, der efter min mening er den fagligt dygtigste fodboldjournalist herhjemme:
"Hvis han ikke var interesseret i at være cheftræner for Brøndby, så kunne han lige så godt lade være med at satse på en trænerkarriere. Det er et meget større job end jobbet som U21-landstræner. Jeg kan kun se jobbet som landstræner eller cheftræner i FC København som værende større jobs på den hjemlige scene, som det ser ud lige nu."
http://www.sporten.dk/fodbold/kan-den-n ... re-presset