Indlæg
af Fup » mandag, 21. feb, 2011 23:08
Mens vi nu er ved Per Høyer Hansen, så havde jeg halvt om halvt tænkt mig at lave en lille hyldest-tråd d. 8 marts, hvor han ville være fyldt 70 år. Høyer blev på mange måder den katalysator, der øgede dybden af min gryende fodboldkærlighed, dengang jeg som teenage-knægt i starten af 80'erne begyndte at raide div. biblioteker for de på det tidspunkt relativt begrænsede antal bøger om fodbold. Jeg husker én af de første, jeg læste - ud over nogle Politikens Fodbold-Årbøger - det var om Europa-cup'en fra 1955 og vist nok frem til slutningen af 70'erne med beskrivelse af mange store kampe og store hold.
Der er nok en del unge herinde, som aldrig har stiftet bekendtskab med Høyer, hvilket er sørgerligt naturligt, idet han døde for 10 år siden d. 5. januar 2001. Så jeg vil prøve at beskrive hvorfor Høyer har gjort så stort indtryk på så mange af os herinde. Som sagt var de første bøger, jeg læste, om europa-cup'en og om et par VM-slutrunder (1974 og 1978), som jeg lige nøjagtig havde været for lille til at få lov at følge med i. På smudsomslagene kunne man se at forfatteren var nævnt som journalist, cand. jur. og skribent på såvel (Det Fri) Aktuelt som Tips-Bladet. Som nysgerrig dreng begyndte jeg at læse Tips-Bladet bare for at læse Høyer's artikler. Ordrige, opfindsomme og så havde han noget ganske unikt, som jeg aldrig har set andre sports-journalister i besiddelse af: Med få rammende ord på få linier, kunne Høyer beskrive et lands politiske, sociale og økonomiske forhold og ramme disse ind i forhold til landets fodbold. Derved blev hans artikler til langt mere end bare blege matchfacts - jeg vil gå så vidt som til at sige at det næsten blev til både en gang fodboldturisme og en social dannelses-rejse, som satte fantasien igang for mig på samme måde som Carl Barks ande-eventyr må have gjort for min far og hans generation af Anders And-læsere i de tidlige 50'ere: Man kom steder hen og "så" steder og "mødte" personligheder, som normalt var out of reach for ikke bare de almindelige fodbold-tilhængere, men også de fleste journalister.
Jeg har allerede nævnt den berømte artikel om rejsen med Lyngby BK til udekamp mod Labinoti fra det dengang fuldstændig isolerede Stalinistiske Albanien - en rejse, som næsten kan sammenlignes med den irske folkesang om det vanvittige skib The Irish Rover. Snige sig over grænseovergange midt om natten, blive kørt i udrangerede Lada'er (som i Albanien var at betragte som luksus-limousiner og derfor en stor ære...!) og at foreslå at bruge daværende Lyngby-formand Hans Bjerg-Pedersen som skjold... Hylende morsom og tankevækkende, det var hvad Høyer for det meste formåede at presse ind i sine artikler, omend jeg husker ham i første havldel af 90'erne som værende temmelig kynisk og bitter i sin tilgang til spillet, men på det tidspunkt gjorde fodboldsporten heller ikke meget for at sprede glæde blandt dens tilbedere.
Sæt et lys i vinduet d. 8. marts for Høyer, det fortjener han.