Jesper skrev:En stor stjerne indebærer formentlig stærkt øget brandværdi, hvilket øger merchandise-salg, øger sponsorindtægter og formentlig også bidrager til øget kvalitet, der fremmer muligheden for flere tv-penge og andres stjerners lyst til at spille for klubben, hvilket igen forbedrer brandet. Jeg siger ikke det skal være strategien, jeg siger kun at regnskabet rummer flere facetter.
Der er mange ubekendte i ovenstående, hvorimod vi med sikkerhed ved, at stjernespillere er meget dyre i drift. Angiveligt tjener Mata og Ozil eksempelvis mellem 150-200.000 pund ugentligt.
Jeg er enig med dig i, at køb af en stjernespiller vil sende et positivt signal, der kan have positive indvirkninger på ovenstående. Jeg håber derfor også, at vi trækker en kanin op af hatten.
Vi står dog efter sigende til at skulle hente en venstre back, en midterforsvarer, en central midtbane, en kantspiller samt en angriber. Skal alle disse spillere være fra hylde 1-2 vil vores faste udgifter stige markant, hvilket vil være risikabelt med tanke på, at vi vores gode sæson til trods, ikke nødvendigvis vil være at finde i toppen igen næste sæson.
Vi skal derfor kalkulere med en risiko der hedder, at vi ikke er at finde i CL i sæsonen 2015/2016. Vi skal derfor have et øje på vores lønstruktur. Set i det lys er handler som Moreno og Lallana fornuftige, da de en relativ høj salgspris til trods, ikke kræver tilnærmelsesvis samme løn som Mata, Ozil etc. Vi er således ikke så sårbare over en eventuel misset CL kvalifikation og kan lettere skalere op såfremt Moreno etc tager skridtet til verdensklassespillere og sementerer os i toppen over en længerevarende periode.
Afkastet i form af præstationer er formentlig lavere, men jeg vil hellere have, at klubben drives sundt, end at vi satser alt på et bræt og bliver knockoutet såfremt det går galt.