
Indgangsbøn
Så er det tid til FA Cup, Og Liverpool tager imod Barnsley fra League One, som er tredje højeste række i England. Gæsterne har været i Premier League én gang i én sæson i 1997/98, men rød direkte retur med det samme. Igennem de sidste 20 år, har de skiftet lidt imellem at være i The Championship og League One, som det ses her:

De 8,38 mill Euro der står i toppen, er Transfermarkts værdisættelse af spillertruppen. Til sammenligning sætter Transfermarkt værdien af spillertruppen i LFC til 1.040 mill. Euro, men det har jo før vist sig ikke at betyde en skid, når det er FA Cup'en det gælder. Spørg bare Crystal Palace, som i lørdags røg ud til Non League mandskabet Macclesfield efter et 2-1 nederlag. I 2008 gæstede Barnsley også Liverpool i FA Cup'en. Det var i 5. runde, og det gik knap så godt, eftersom Rafa Benitez' tropper forsmædeligt tabte 1-2 hjemme på Anfield:
Vær OBS på, at kampen kun vises på den hemmelige streamning kanal "Viasat Sport News", så det kan være, der er nogen der skal på Pub i aften? Dommeren er for i øvrigt at ret ubeskrevet blad. Det er første gang Faral Hallam skal fløjte en Liverpool kamp, og så får han ingen hjælp fra VAR eller Semisutomatisk offside. Goalline technology er vist nok i brug de steder, hvor det er installeret. Faral Hallam er for i øvrigt kun 32 år, og er selv tidligere spiller, så det kan godt være vi få mere at se til ham om nogen år, hvis han fortsætter karrieren.
Liverpool
Truppen ser tyndere og tyndere ud, senest med en langvarig skade til Conor Bradley, som er ude resten af sæsonen. Så nu skal HB dækkes af en af PL's mest skadede spillere, Joe Gomez, og forholdsvis nyindkøbte Frimpong, hvis styrker primært ligger i speed frem ad banen. Angrebet er også tyndt, med Isak langtidsskadet, Salah er til AFCON, Ekitikéer måske på vej tilbage, men skal han satses her, når der ligger 3 vigtige point i Premier League, der skal arbejdes for mod Burnley på lørdag? På den anden side er FA Cup'en måske eneste chance for at vinde noget i år, og Slots udtalelser på pressemødet tyder på, at hvis der spares spillere, så vil de komme til at sidde på bænken, så de kan bringes i spil, hvis lokummet brænder. I modsætning til sidste sæson, hvor Slot undervurderede FA Cup'en, og LFC rød ud i fjerde runde mod Plymoth.
Så jeg gætter på, at opstillingen bliver noget i denne her retning (med streg under gætter .....):

Men det hold burde sgu også kunne vinde over en potentiel nedrykker fra League One.......!

